
Fødevareplatform Region Sjælland (FVP) er etableret for at støtte op omkring Vækstforum Sjællands indsatsområde inden for udvikling af traditionelle erhverv.
FVP har specielt fokus på at udvikle og brande lokale fødevareprodukter og fødevareproduktion.
FVP skal sikre et tværgående samarbejde mellem aktører inden for området fødevarer og fødevareudvikling, ligesom platformen skal kortlægge potentielle fødevareklynger.
Alle parterne i platformen har forpligtet sig til at deltage i det koordinerende arbejde, således at alle kompetencer og erfaringer udnyttes optimalt og til gavn for udviklingen af regionale fødevareprodukter.